Mette Kit Jensen "Outside Oneself" (2021)
# 6. Liva Bjørnung Hasselbach
Hasselbach's own experience (written in Danish):
"Det at jeg er så ekstravagant og gennemført klædt og ser så uigenkendelig ud gør, at jeg føler mig som en form for karikatur. Mit udtryk har en eller anden form for stolthed over sig, som gør mig urørlig. På samme tid har det en anonymiserende effekt, som jeg på en eller anden måde kan gemme mig lidt bag. Lidt som et skjold fra omverdenen. Jeg føler mig på en eller anden måde lige så hemmelighedsfuld, som jeg ser ud. Jeg tror, at dette retter min opmærksomhed mere udad, end den ellers havde været. Hvor jeg måske normalt føler mig mere som en organisk eller sammenfiltret del af 'gaden', er der ligesom et skarpere skel her, fordi ingen kender mig, og jeg er i en andens krop. Jeg føler mig nærmere som 'et sæt briller' end en interagerende og naturlig del af stedet. I stedet for at tænke over min egen færden eller mine andre gøremål ser og hører jeg blot, hvad der er.
Det, at jeg kun skal fokusere på det omkring mig og ikke har andre gøremål intensiverer lydene. Jeg lægger mærke til fuglelyde og lyden af biler på gaden. Til lyden af klirrende bestik fra caféen jeg passerer. Jeg sætter mig på en bænk. Her lytter jeg til en gruppe løbere som tydeligvis er veninder. De er forpustede og tydeligvis høje ovenpå en god løbetur. De griner mens de pruster. Så sætter de sig i græsset og pakker deres madpakker ud og snakken går. Omkring mig sidder flere par på bænke og nyder søndagen. Jeg ser en masse småbørnsfamilier som er på tur. Børnene leger og skriger, imens forældrene står lidt i baggrunden og nyder den sidste dag i weekenden og (måske) forsøger at fortrænge den kommende uges travle hverdag. Det er et meget skønt og afslappende syn.
Jeg overværer senere en konflikt mellem to mænd på en lille sidegade. Den ene anklager den anden for at udøve hærværk. Jeg oplever situationen som en smule grotesk. Dels fordi jeg på en eller anden måde føler mig som en usynlig 'observant', og dels fordi jeg ikke helt føler det ubehag, jeg måske ellers havde følt i en sådan situation. Jeg er på en eller anden måde ikke personligt tilstede og oplever situationen mere neutralt. Hvor jeg normalt nok havde følt mig utilpas og havde skyndt mig væk, føler jeg mig her nysgerrig og har lyst til at overvære situationen. Det er lidt spøjst, eftersom jeg jo faktisk ikke er usynlig. Men jeg tror måske følelsen af at komme 'udefra', lidt som en uvidende og i den forstand uskyldig turist, på en eller anden måde har en formildnende effekt."
All photos: Liva Bjørnung Hasselbach